Printvenlig side
Til forsiden

Botilbuddet Gefion & Domus


Botilbuddet Gefion & Domus er 2 ældre Patricier villaer beliggende i Espergærde.

Botilbuddet har eksisteret siden 1960.

Begge ejendomme er centralt placeret i byen.

Der er altid blevet lagt meget vægt på at skabe en hjemlig og hyggelig atmosfære med beboernes trivsel i højsædet.
 
Vi vægter, at beboerne får mest mulig indflydelse på eget liv. Derfor må beboerne gerne medbringe egne møbler for at føle sig hjemme.

Gefion

Beliggenheden er tæt på Espergærde havn og Egebæksvangskov.

Huset består af parterre, stueetage, 1. og 2. sal.
Derudover 2 terrasser, dejlig solrig have og cykelskur.

Værelserne er af variabel størrelse, fordelt på 6 enkelte værelser
og 4 udslusningsboliger.

Der er 2 fælles dagligstuer, spisestue og stort centralt køkken i stueetagen samt fuldt indrettet beboerkøkken på 1. sal.

Vaskefaciliteter befinder sig i parterre og toilet/bade-faciliteter er fordelt på samtlige etager.
 

Domus

Beliggenheden er placeret ved stationen og Espergærde Centret, ligeledes tæt på Egebæksvangskov.

Afstanden mellem husene Domus og Gefion er ca. 800 meter eller knap 10 minutter til fods.

Huset består af kælder, stue samt 1. og 2. sal.
Desuden en solrig have, terrasse samt cykelskur.

Værelserne er af variabel størrelse, der er 10 i alt. Dagligstue og fælleskøkken befinder sig i stueplan, et beboerkøkken på 1. sal og et tekøkken på 2. sal.

Vaskefaciliteter befinder sig i kælderetagen, ligeledes har vi her et stort aktivitetsrum til forskellige arrangementer til glæde for begge huse.
Toilet/badeværelserne befinder sig på alle etager.




Kontakt Gefion


Tlf. 49 13 56 56

Kontakt Domus


Tlf. 49 13 13 13

Fælles for Gefion og Domus

Husene skiftes til at holde fælles sommer- samt efterårsfester, og der er grill aftener i begge huse.

Der er en rygepolitik på botilbuddet. Der må ryges på eget værelse, og ude i haven. På fællesområder er rygning forbudt

Disse politikker er en del af et lovkrav, og er også i harmoni med botilbuddets politik omkring sundhed.
Gefion & Domus          I          Jernbane Alle 6          I          3060 Espergærde          I          Tlf. 49 13 13 13          I          gd@gefiondomus.dk